Translate:

Nogle gange skal man bare ud

Som nogle af dem der følger mig på instagram, eller måske dem der er med i "Mariagerfjord fluefiskere" gruppen har bemærket - så har jeg købt en amerikansk "bass boat" jeg er ved at gøre klar til denne sæson.

Derfor er det også næsten en måned siden jeg sidst har besøgt Danmarks smukkeste fiskevand.

Det SKULLE laves om i dag, så selvom der ikke var nogen på vennelisten der havde tid til en kort tur omkring frokost i dag, så ville jeg have vand under støvlerne.

Med en jævn vind fra syd-syd øst og meldinger om at fiskene går helt inde under land, faldt valget på "golfbanen".

Jeg gik derfor kun 5-7 meter ud i vandet og kastede langs kysten og i en 45 graders vinkel ud. 2-3 kast, gå 15-20 meter, 2-3 kast. Og så ellers bare der ud af... For enden af linen havde jeg en klassisk pattegris i størrelse 8 let belastet så den ikke går alt for hurtigt i bunden på det lave vand.

30 minutter inde kan jeg se en stor hvirvel 5 meter foran mig da fisken vender sig. Godt, så er der fisk. Når bare man ser fisk, så beholder man gejsten længere. Spørgsmålet var så, skal jeg skifte flue eller beholde min pattegris på.

Jeg skifter til en vaskebjørn i #6 og fisker med den i 20 minutter uden at se/mærke mere. Tilbage til pattegrisen.

3 kast senere...

Dejligt med flex på klingen - og bemærk lige hvor tæt jeg står under land. Ingen grund til at kaste 30-40 meter ud i fjorden, fiskene står HELT inde under land.

Som du kan se sidder den salmon-pinke pattegris lige i saksen på fisken. Super!

Fisken landes og sættes forsigtigt ud igen. Video. (Jeg vil skyde på at fisken var omkring 45 cm, men slank)

Jeg fisker videre på stykket men mærker ikke noget. Af en eller anden grund mener jeg lige at jeg vil gå 20 meter tilbage og prøve lykken igen... Bum.. endnu en fisk.. Denne gang en undermåler på 30 cm.

Hvad er det man siger om at slutte mens legen er god? Jeg stopper turen efter ca. 1 time og 2 fisk og vender snuden hjem.

I morgen står det igen på båd byggeri... Jeg glæder mig til at få den søsat...

Skrevet af Kasper Wittrup