Translate:

Foråret er kommet til fjorden

Med de længere og lysere aftner er vi en gruppe gutter der har besluttet os for at stoppe med at binde fluer, hver torsdag aften - og i stedet opsøge noget fiskevand så vi kan få testet vores fluer.

Denne torsdag aften var den første af vores "sommer ture".

Claus fra PH grej i Viborg og undertegnede kørte fra Viborg 16:30 og endnu en bil ville køre senere på dagen når folk havde fået fra fra arbejde.

Vi valgte at køre til Lergraven da flere af mine venner har haft godt fiskeri omkring Hadsund den seneste tid, men efter 45 minutter i stiv orkan og med intet ud over en række hornfiske-følgere valgte vi at gå til bilen igen.

På vej til bilen fik vi en SMS om at den anden bil ville køre til Østergårde, og det havde vi sådan set også planlagt. Men halvvejs til Østergårde kom Claus og jeg til at snakke om en plads lidt længere inde i fjorden.

Krogen, den skulle da have et forsøg i "orkan fra øst".

Ankommet til pladsen begynder vi at fiske imens vi arbejder igennem bugten. Der er allerede kommet lidt grøde i vandet men ikke noget der genere meget.

Halvvejs igennem bugten råbte Claus at jeg skulle komme over til ham - han havde fundet en børsteorm der lignede en ål.

Og er du da gal... Den var nok 30 cm lang.

Vi fiskede videre og jeg fik en enkelt lille ørred ind til inspektion. Den var kun 25-30 cm lang, så den kom ud igen med det samme.

Vi fiskede videre og Claus havde kontakt til en enkelt der desværre ikke ville med ind. Ligeså havde jeg, en lidt pænere fisk.

Men 5-6 kast senere, på 30 cm vand tog en fin fisk endelig fat i fluen og havde lyst til at få taget et billede inden den kom ud igen.

Nu var klokken ved at være 20:30 og det var tid til at bestige bjerget (nuvel, skrænten) op til bilen igen.

De "fiske torsdage", de er nu dejlige...


Skrevet af Kasper Wittrup