Translate:

Raidzap

Dansk UV lim til billige penge

Prisen på UV lim svinger med flere hundrede kroner, følger kvaliteten med?

I rigtigt lang tid har jeg, når jeg binder fluer, brugt Loons UV Knot.

Jeg har levet med at UV limen nogle gange er begyndt at blive lidt tåget og at det måske ikke har været en helt klar glas-finish der har været på fluen når den stod klar i stikket. Jeg har bare ladet mine fluer stå i vinduskarmen i en dags tid, i solskin, så har de været fine - sådan nogenlunde da.

Hvis nu man gerne vil have en glasklar finish der samtidigt er hård som sten, så har jeg altid fået at vide "DeerCreek, det er den du skal have". Således måtte jeg ned til den lokale grejpusher og erhverve mig en flaske af dette mytiske UV lim.

Skæbnen ville i midlertidigt at jeg samme dag jeg sad med min nye flotte Deer Creek lim i ved stikket blev kontaktet af et lille dansk firma, Raidzap, der ville høre om jeg kendte deres UV lim.

Efter lidt snak frem og tilbage om vigtige ting som fluer og fisketilstanden i Mariager Fjord, blev vi enige om at de lige ville sende et par vareprøver min vej.

Jeg modtager ikke bare UV limen som vi snakkede om, men også deres UV lampe. Fedt!


Er det noget værd?

Nu har jeg brugt limen på 10-12 fluer og jeg er ved at have en ret god ide om hvad jeg syntes om deres produkter. UV lampen er "ok". Jeg har selv en UV laser-pen, og den er noget bedre til at hærde lim. Men den æder også batterier til den store guldmedalje. UV lampen fra Raidzap kan derimod lades op via medfølgende USB-stik. Det er smart!

Jeg er også helt vild med at deres lim kommer i tre forskellige tykkelser. "Medium" svarer til Loons UV knot sense, så hvis man vil have et tyndt lag lim (der måske trænger bedre ned mellem fibre) så er det fedt at man kan få en "thin" udgave. Ligesom man kan få en "thick" udgave hvis man gerne vil bygge hoveder op.

For at teste om "det er noget værd" er det jo vigtigt at se på nogle forskellige parametre så vi kan sammenligne forskellige produkter.

  • Pris
  • Hvor let er det at bruge
  • Hvor klart er produktet
  • Hvor hård hærder produktet op

Jeg har vurderet de 3 forskellige UL lim jeg har (Loon, Raidzap, DeerCreek) ud fra disse parametre.

Pris

Loon koster ca. 80 kr og er billigste.

Raidzap koster ca. 120 kr og er i "mellem klassen".

DeerCreek koster mellem 180 og 200 kr alt efter hvor man køber det og er den dyreste lim.

Brug

Loon kommer i en "squeez tube" lidt som en tandpasta. Jeg har vendet mig til den, men den bliver ret hurtigt fedtet og det kræver men tørre den af. Jeg har også oplevet af svejsningen i bunden af tuben simpelthen er ætset væk på en meget gammel tube.

Raidzap og DeerCreek kommer i samme type flaske. Denne giver mulighed for en meget mere præcis påførelse af limen. Det er et af stederne Loon har sparet. 


Hvor klart er produktet

Det er svært at teste sådan noget her på en videnskabelig måde i en artikel som den her. Jeg har ikke nogle smarte maskiner der kan måle hvor meget lys der går igennem limen. Derfor er det min mening, krydret med lidt billeder.

Måden hvorpå jeg testede hvor klar limen er, var ved at påføre "en klat" på et stykke plastic, hærde den - og tage den af og se på resultatet.

Da Raidzap er den "nye dreng i klassen" fokusere jeg på denne.


Her er klatten hærded. Der er enkelte luftbobler i den, men det er nok mere min skyld da jeg ikke trykkede luften ud af dyssen inden jeg pressede limen ud. Det skal dog siges luftboblerne forsvandt hurtigt, så jeg skulle bare lige have rørt lidt rundt med min dubbing nål.

Efter Raidzap limen var hærded, løftede jeg den af så jeg kunne se hvor klart den var hærded op.


Med undtagelse af den enkelte luftbobbel, så syntes jeg det er et helt hæderligt resultat.

Faktisk mere end det. Det er faktisk helt klart uden nogen form for "skyer".

Jeg lavede samme øvelse med Loon og med DeerCreek.


Loon havde ligesom en "kant", som om det kun var det yderste af limen der var totalt hærded. Dette kan måske ses på billedet. Og det var da også den blødeste af de tre lim - mere om det senere.

DeerCreek var også glasklar, selvom billedet måske viser den er lidt mat. Forskellen mellem Raidzap og DeerCreek var at der var mere "gloss" på Raidzap limen, end der var på DeerCreek. Den, Raidzap, skinner, simpelthen mere. De er begge 100% klare. (DeerCreek lugtede dog lidt da jeg arbejdede med det, det gjorde Raidzap ikke)

Hvor hård hærder produktet op

Vi kender, måske, alle Loon. Det bliver aldrig helt hårdt. Hvis man presser en dubbing nål ned i det, så kan man altid få den igennem.

RaidZap kunne jeg, med vold få lavet et lille hul i, imens DeerCreek til min forbløffelse flækkede.

Se video:

Først prøver jeg at stikke i Raidzap, så Loon, så DeerCreek og til sidst - igen - Raidzap.

Skrevet af Kasper Wittrup